Symbiosen i et samfundsperspektiv


Symbiosen vil gøre det nemmere at producere og produktudvikle i Danmark. Samtidig sænker vi miljøbelastningen og hæver fødevaresikkerheden.

Symbioser er deleøkonomi i produktionsdanmark

Produktion i Byens Kager i Symbiosen Bjæverskov

I symbiose-tankegangen ser vi erhvervslivet som en organisme, hvor hver enkelt virksomhed fungerer i samspild med de andre. Den ene virksomheds affaldsprodukt kan blive den anden virksomheds råvare, og overskudsvarme kan blive genanvendt, hvor der er behov. Danmark er et land, hvor vi har rigtigt mange små og mellemstore virksomheder, SMV’er, og disse har rigtigt meget at vinde, hvis de flytter sammen i den type fællesskaber, som Symbiosen bygger og driver. Her kan virksomhederne, deres ejere og medarbejdere, interagere med hinanden, og derved få de stordriftsfordele, de ellers skal kæmpe længe for at opnå.

85 % af de nye arbejdspladser, der netto blev oprettet i EU mellem 2002 and 2010, blev skabt af små og mellemstore virksomheder (SMV). Symbiosen er netop designet til at give disse virksomheder de bedst mulige vilkår for at lykkedes. Symbioserne er designet efter et produktionsperspektiv. Arbejdsgangene i produktionsvirksomhederne skal være så effektive som muligt, så virksomhederne sparer resurser. Samtidig frigøres fokus og virksomhedens ledere og medarbejdere kan fokusere på produktudvikling og afsætning. Målet er, at det endnu bedre kan betale sig at producere i Danmark.

Når mennesker bruger tid sammen, så påvirker det engagementet og nye idéer opstår. Af mulige synergier mellem virksomhederne kan nævnes:

  • Inspiration til nye produkter
  • Deling af arbejdskraft
  • Forbedret afsætning, når kunder refereres videre

Det handler ikke om at eje – det handler om adgang

Symbiosen er en del af den nye bølge, hvor deleøkonomien sætter en dagsorden, der allerede nu ændrer mange markeder. Det handler ikke om at eje sin egen fabrik, men om at have adgang til de faciliteter, virksomheden har brug for. Symbiosen er for de virksomheder, der ikke ser en mening i at eje egne omklædningsfaciliteter, fragtramper og halvtomme lagerlokaler, når alt det vigtige sker i produktionen.

Når nye forretningsmodeller, ofte knyttet til digitalisering, rykker ved det etablerede marked, så kalder vi det ’disruption’. Men det er ikke kun noget nyt og revolutionerende, det Symbiosen gør. Det ligger i direkte forlængelse af både Andelsbevægelsen, kontorfællesskaberne og butikscentrene.

Før Andelsbevægelsen havde hver gård sit eget lille mejeri. Men de enkelte landmænd fandt ud af, at når de rykkede forarbejdningen af deres mælk sammen, så kunne de i andelsmejerierne lave bedre produkter, gøre det mere effektivt og derved få bedre økonomi. I Symbiosen er vi inspireret af arvegodset fra andelsbevægelsen, når virksomhederne sammen finder ud af, hvordan samarbejdet og naboskabet i fabrikken skal være.

Butikkerne i storcentrene og de små virksomheder i kontorfællesskaberne holder omkostningerne nede ved at deles om gangarealer, møderum, toiletter og vareindlevering. På samme måde deler virksomhederne i Symbiosen med hinanden. Alt, der med fordel kan deles, bliver delt!

Mindre forurening – større trafiksikkerhed

Danske virksomheder bruger store mængder diesel, når de sender lastbiler ud på vejene med ’intern transport’. Transporten af råvarer og færdigproducerede varer frem og tilbage mellem produktionsvirksomheder, distributionscentre og lagerhoteller bruger ikke bare diesel, men koster også i arbejdskraft og trafiksikkerhed. Ved at have virksomhederne i klynger under samme tag – og umiddelbart ved siden af distributionscentre, sparer samfundet mange timer med lastbiler på vejene. Det er målet, at hvert distributionscenter i fremtiden skal have en tilbygget symbiose.

Når virksomhederne er under samme tag, åbner det muligheden for, at energi såsom varme og strøm bruges mere optimalt, og bliver genanvendt når det er muligt. Det er målet, at fremtidige symbioser kan producere CO2-neutralt.

Det er på den måde håbet, at symbioserne bliver placeret rundt omkring i landet, så de bliver en integreret del af landets infrastruktur. Nybyggede symbioser skal ligge umiddelbart ved siden af distributionscentre, så råvarer og færdige produkter bruger kortest mulig tid på vejene. Det er alt sammen en del af den optimering, der på samme tid optimerer virksomhedernes drift, sænker omkostninger og forbedrer virksomhedernes miljø- og co2-aftryk.

Større fødevaresikkerhed og vidensfællesskaber

Kaffeværkstedets risteri i Symbiosen Bjæverskov

Når de små og mellemstore virksomheder flytter sammen, kan de bedre imødegå øgede krav til fødevaresikkerhed og test. De deler viden om, hvordan regler skal tolkes, og desuden kan de dele personale i forbindelse med egenkontrol. Sammen opnår de den kritiske masse, som kan give mulighed for at ansætte højt specialiseret arbejdskraft.

Hver symbiose er inden for samme sektor. De første symbioser, vi laver, er fødevaresymbioser, men derefter vil vi tilpasse vores erfaringer og lave symbioser inden for andre sektorer.

 

Symbioser som samfundsinvestering

Den store styrke ved at investere i symbioser er ’de store tals lov’. Hver Symbiose har flere lejere – store og små – og derved sikres, at bygningerne altid bliver forrentet. Det vil altid være en attraktiv mulighed for virksomheder at flytte ind, da omkostningerne er minimeret væsentligt i forhold til at have et lejemål på egen matrikel, og da synergieffekterne ved at bo i en symbiose er uomgængelige. Denne form for organisering af produktionen i Danmark vil i fremtiden minimere antallet af tomme fabriksbygninger i landskabet.

I Symbiosen.com har vi erfaring med at drive både produktionsvirksomhed og symbioser. Derfor vil vi etablere nye symbioser til glæde for SMV’er i hele Danmark. Vi vil gerne, at de enkelte symbioser har lokal forankring og ejerskab, så de bedre kan fungere som lokale vækst- og videncentre.

Hvis I vil vide mere om, hvad symbioser kan betyde for dansk produktion, så er i velkomne til at kontakte os.

KONTAKTINFORMATION