Din virksomhed kan få et løft i Symbiosen, når du i højere grad kan fokusere på din produktion – og overlader ansvaret for supportfaciliteter til os. Vi sørger for indkøb af toiletpapir, udskiftning af LED-rør og rengøring af omklædningsrum. Det gør vi fordi, at Symbiosen skal gøre det muligt for dig at fokusere på din kerneforretning.
Med flere andre virksomheder inden for samme sektor som naboer, får du desuden sparringspartnere i din hverdag – og måske nye perspektiver på din virksomhed, potentielle kunder og produktionsmetoder?
Hvad er Symbiosen?
På mange måder minder det om et kontorfællesskab eller et butikscenter. Det er virksomheder, der deles om alt, det giver mening at deles om, hvilket sænker virksomhedens omkostninger. Forskellen er, at Symbiosen er et produktionsfællesskab, hvor virksomheder inden for samme sektor, eksempelvis fødevaresektoren, producerer under samme tag.
I Symbiosen forsøger vi at optimere energiforbruget, så din produktion bliver mere miljøvenlig. Vi deles om mange ting – fra fragtramper til omklædningsfaciliteter. Vi deler viden og hjælper hinanden med kontakter og erfaringer. Vi køber ind sammen, hvis vi kan få en bedre handel. Alt sammen for at din virksomhed får bedst mulige vilkår.
I Symbiosen får du:
- Et dynamisk netværk og samarbejde med andre fødevarevirksomheder
- Flere faciliteter for færre kvadratmeter
- Et fællesskab hvor alt, hvad der med fordel kan deles, deles!
- En god mulighed for at få en omkostningseffektiv andel i fællesskabets ydelser
Læs mere om mulighederne i Fødevaresymbiosen Bjæverskov.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller gerne vil besøge os.